Bryd fortielserne

Hvad børn ikke ved, har de ondt af


Når vi oplever svære livssituationer, gør vi oftest hvad vi kan for at skåne vores børn. Det er svært nok at bære vores egen smerte, som vi prøver at holde i ro. Derfor bliver vores smerte nemt til fortielser - og det kan vores børn mærke, også selvom vi forsøger at skåne dem. 


Problemet er nemlig at børn gætter. De søger at finde svar på, hvad der foregår, og får skabt deres egen virkelighed. For når de ikke VED hvad det handler om, gætter de sig ofte til det, der er værre. Samtidig hermed kommer de nemt til at påtage sig skylden for stemningen og det kan være virkelig nedbrydende for dem.


Derfor er det SÅ vigtigt at vi bryder fortielsen og fortæller vores børn, hvad der foregår. Hvadenten det vedrører sygdom, misbrug, overgreb, konkflikt eller sorg. De skal selvfølgelig ikke inddrages i detaljer. De skal blot have at vide, hvad der foregår - og at det ikke er deres skyld.

Den samtale vil jeg gerne hjælpe jer med at forberede og tage med jeres børn. 

1. Forældresamtale uden børn


Første samtale tager vi sammen, hvor I fortæller hvad det handler om, og hvad I kunne tænke jer at fortælle jeres barn.

Ofte opleves det skamfuldt og svært at tale om. Jeg skal hjælpe jer åbent til at få ord på det. Det gør det altid mindre skamfuldt at der er nogen, der kan lytte til det og rumme det. Det gør det altid mindre skamfuldt at stå ved det og tale om det. Det hjælper.


Når jeg har fået indblik i situationen, taler vi om, hvordan I bedst kan få det meddelt til jeres børn med min støtte. Vi taler også om, hvilke detaljer I skal have med/ ikke have med.


Det kan være at det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre samtalen med børnene hjemme hos jer selv. Det kan være at I er klar til at meddele det meste selv, det kan være at I ønsker at jeg skal tage over. Det finder vi ud af sammen ved denne første forældresamtale.


Når planen er lagt går vi til 2. samtale.


2. Samtale med børnene


Samtalen med børnene skal være ærlig og konkret - og alderssvarende. Den skal være meddelende, så I fortæller børnene, hvad der foregår og hvad det gør ved jer og hvorfor stemningen er som den er.


Generelt skal børn ikke inddrages i for mange detaljer. Det vigtige er at de får at vide HVAD der foregår, så de kan slippe deres overdrevne fantasier og bekymringer og skyldfølelse - og de kan mærke og forstå at I får hjælp til at tage jer af det.


Det er rigtig fint at give børnene mulighed for at tale om det, men de behøver ikke at sige noget under samtalen. De vil ikke blive afkrævet nogen svar og det kan vi roligt fortælle dem. Vi vil blot orientere dem om, hvad der foregår, så de ved det.


Hvis I/ vi oplever at der er behov for en opfølgende samtale, kan vi aftale dette, men rigtig ofte er to samtaler nok til at få hul på tabuet, så børnene bliver fritstillet og I kan rykke videre på egen hånd.

De tabubrydende familiesamtaler


Denne måde at bryde med tabuer på og tale med vores børn om det, er 100% med afsæt i Karen Glistrups model om og undervisning i Snak om det med alle børn og bogen "Hvad børn ikke ved... har de ondt af - bryd tavsheden". Se mere på siden www.snakomdet.dk.

Når én i familien har det svært, er det hele familiens problem

Læs mere om...

Terapi til dig alene


Kæmper du med tanker, frustrationer og problemer, du gerne vil have hjælp til at afklare og finde vej igennem?


Jeg arbejder meget respektfuldt og nænsomt ind til kernen.


Par-terapi


Skændes I meget? Er jeres mønstre for destruktive for jer? Har I svært ved at tale om det og finde sammen igen? 


Jeg hjælper jer til at forstå hinanden og mødes igen på nye måder.


... hvem er jeg?


Vil du gerne vide lidt mere om hvad jeg er for en terapeut og hvad jeg kan tilbyde dig/ jer?


Så se mere her...


Vil du høre, om jeg kan hjælpe jer med at få talt om talt om det?