Familieterapi

Kører I i cirkler derhjemme?


Skælder du eller din partner for meget ud? Skændes I? Er I uenige i nogle grundlæggende måder at være forældre på? Reagerer jeres barn/ børn med vrede eller ved at trække sig? Eller sker der noget helt tiende hos dig, din partner, jeres barn/ børn eller mellem jer - så vil jeg gerne hjælpe.


At tage en samtale med din familie er at tage ansvar for det, du/ I ønsker at ændre. At få en uvildig til at spejle jeres dynamikker og støtte jer til at ændre det, I ønsker. Og det er vigtigt for mig at understrege at det er jeres terapi- og samtalerum. Det er jer der bestemmer, hvad hvad I ønsker hjælp til og hvad jeg kan hjælpe jer med.


For mange føles det meget privat. Det kender jeg alt til. Det der sker bag ens 4 vægge, er man ikke altid lige stolt af og det ønsker man ikke bare at blotte. Det har jeg stor forståelse, respekt og omsorg for, så jeg håber at I tror på, at I intet har at tabe, og har virkelig meget at vinde: Nemlig bedre trivsel for jer alle i familien.


Børnene tager ansvaret, hvis I ikke gør

 

Børnene kender vores dynamikker i familien, også selvom vi som forældre ønsker at skåne dem. Børnene kender dynamikkerne, enten fordi I taler om dem, skændes højlydt eller trækker jer helt.


Det er der ikke noget galt i. Problemet for børnene ligger i, at de altid tager skylden på sig, når vi som voksne ikke tager ansvaret for det, der foregår. Og det formår vi desværre kun sjældent, når vi selv er i affekt og ikke kan finde ud af det sammen.


Derfor kan børnene have ubeskriveligt stor gavn af at deltage i familieterapi. De bliver helt fritstillet fra at skulle sige noget eller deltage aktivt i terapien, men det er så vigtigt, at de hører hvad der foregår og oplever, hvordan I påtager jer ansvaret for jeres dynamik - og derved fjerner ansvaret fra dem.

Din familie er også mor og/ eller bror


Selvom vi er blevet voksne, lever dynamikkerne fra vores barndsomsfamilie videre. Vi kan have stor glæde af at mødes som voksne med vores forældre eller søskende og få talt om, hvorfor vi gør som vi gør - og har gjort som vi gjorde - og hvad det stadig gør ved os hver især.


Det er aldrig for sent at komme tættere og lære hinanden at kende på nye måder - så længe kærlighedens bånd binder os sammen.


Tit føles det grænseoverskridende første gang - og så oplever man hvor berigende det faktisk er at mødes på denne måde med sin mor, sin søster og/ eller sin bror.

Bryd tavsheden

 

Med meget destruktive dynamikker i familien - eller hvis bare én i familien er destruktiv - påvirker det alle. Børn ved som regel godt, hvad der foregår - eller også gætter de sig til det, der er værre!


Tit er det så skamfuldt, at vi gør alt for at skjule det. Vi forsøger at skjule det for vores partner, børn, hele omverden og i virkeligheden også for os selv så godt vi kan, fordi det er så svært at bære.


Hvis vi som voksne ikke ændrer dette og tager ansvaret på os for vores destruktive adfærd, så gør børnene det på vores vegne. De hjælper både med at holde det hemmeligt OG de påtager sig skylden for det ved at føle, at de ikke gør det godt nok, at de ikke er gode nok - og lærer desuden at de må klare sig selv.


Bryd tavsheden og fortielsen, få talt om det og sæt ord på for jer selv og for børnene. Så mærker I alle, at du/ I voksne tager ansvaret på jer - og det vil gavne hele familien.

Når én i familien har det svært, er det hele familiens problem

Læs mere om...

Terapi til dig alene


Kæmper du med tanker, frustrationer og problemer, du gerne vil have hjælp til at afklare og finde vej igennem?


Jeg arbejder meget respektfuldt og nænsomt ind til kernen.


Par-terapi


Skændes I meget? Er jeres mønstre for destruktive for jer? Har I svært ved at tale om det og finde sammen igen? 


Jeg hjælper jer til at forstå hinanden og mødes igen på nye måder.


... hvem er jeg?


Vil du gerne vide lidt mere om hvad jeg er for en terapeut og hvad jeg kan tilbyde dig/ jer?


Så se mere her...


Vil du høre, om jeg kan hjælpe med din/ jeres problematik?