Næsten alle par genkender bevægelsen fra at alt er dejligt til vi begynder at blive trætte af hinanden og gnisten forsvinder. Vi skændes mere, mister tålmodigheden med hinanden og kontakten glider ud. Meget ofte er det den ene, der konfronterer og den anden, der trækker sig - og dette mønster forstærker bare gentagelsen. Vi bliver mere og mere frustrerede og irriterede og forstår ikke hvorfor den anden er så urimelig eller undvigende - og vi ved ikke hvad vi skal gøre ved det.
Jeg vil gerne hjælpe jer med at forstå jeres samspil og forstå hinanden bedre - og give jer et nyt blik for dynamikken med nye erfaringer for, hvad I kan gøre ved det. Hos mig får I ikke værktøjer eller strategier. Jeg arbejder oplevelsesorienteret med det, der opstår mellem jer under terapien, og udforsker sammen med jer, hvad I kan gøre anderledes.
Vi har alle grimme sider, som vi ikke er stolte af, når det går skævt, som kun vores nærmeste ser. Dét er helt menneskeligt. Derfor er det en blottelse for de fleste at gå i parterapi. Jeg har stor respekt for at man alligevel gør det og kan nemt favne de der "grimme sider".
Vi forelsker os i den rigtige
Erfaringen viser at vi altid forelsker os i en, der i første omgang bekræfter og facsinerer os, og med tiden aktiverer vores mere uhensigtsmæssige og destruktive grundmønstre.
Et eksempel herpå kan være at du forelsker dig i en mand, der er rolig og stabil, men med tiden bliver det netop dette der frustrerer dig, fordi du oplever det som doven og forudsigelig.
Eller du forelsker dig i en kvinde, der har mange venner, og som er social og energisk - og med tiden oplever du netop disse kvaliteter som overfladiske og ufokuserede.
Dette er helt simplificerede eksempler på en kompleks mekanisme bestående af mange lag og nuancer. Samlet set betyder det, at der i disse krise og konfliktsituationer, er stor mulighed for at lære om os selv og hinanden - hvis vi vil og kan.
Så NETOP i parforholdet, i relationen, kan vi blive bedre versioner af os selv, hvis vi tør at blotte os for os selv og hinanden.
Kæmper du med tanker, frustrationer og problemer, du gerne vil have hjælp til at afklare og finde vej igennem?
Jeg arbejder meget respektfuldt og nænsomt ind til kernen.
Er der nogen, der er i klemme i jeres familie? Og nogen, der reagerer på det?
Jeg tilbyder kærlig støtte til at forstå hvad der foregår og hjælpe jer tilbage på sporet.
Vil du gerne vide lidt mere om hvad jeg er for en terapeut og hvad jeg kan tilbyde dig/ jer?
Så se mere her...
Vil I gerne finde interessen for hinanden igen?
Første afklarende samtale er gratis.
Timepris er 1.100 kr.